Om os

 

OM OS

Boligbytter lader boligejere og –lejere tage deres bolighandel i egen hånd. Konceptet er enkelt, men mulighederne er mange; du kan helt selv bytte, købe, sælge eller leje dig frem til din næste bolig. Det tager kun fem minutter at komme på boligmarkedet.

Med vores samarbejdspartnere hjælper vi dig sikkert igennem din bolighandel, mens du kan slippe for mæglerens salær. Altså – en bolighandel med mindre papirarbejde og færre udgifter.

Forstå konceptet på under ét minut:

 

TIPS TIL DIN BOLIGANNONCE

Vi ønsker, at du får den allerbedste start på Boligbytter. For at gøre din bolig så præsentabel som overhovedet muligt, har vi samlet nogle tips, til når du opretter din boligannonce.

Giv din boligannonce en beskrivende og fængende titel

Så får de andre brugere en god ide om, hvad det er for en bolig, hvor den ligger og får mere lyst til at tjekke din bolig ud.  Eksempel: ”Arkitektegnet 270 kvm stort rækkehus i Valby” eller  “Toetagers og lys 3v andel i Odense C”

Skriv en informationsrig beskrivelse af din bolig, og inddrag gerne nøgletal

Brug gerne tillægsord og beskriv din bolig detaljeret og med en varme, sådan så de andre brugere kan forstå, hvad det var, du i sin tid faldt for ved din bolig. På den måde gør du det lettere for dem at se boligen for sig. Du kan for eksempel inddrage hyggelige eller særlige elementer, rum eller noget helt tredje ved dit hjem.

Tal, tal og atter tal. Sørg for, at din boligannonce indeholder de vigtigste nøgletal så som boligens størrelse, antal værelser, etagenummer, antal badeværelser, byggeår eller andre nøgletal, du finder relevante.

Kunne det at bytte bolig være en mulighed? Så udfyld vores Boligønske-felt

Hvis du er åben for at bytte bolig med en anden, skal du udfylde feltet ”Boligønske”. Her anbefaler vi dig at skrive kort, men klart hvad du kunne være interesseret i at bytte til.

I princippet er alt muligt – har du et sommerhus, men vil egentlig hellere have en lejlighed, er det det, du skal skrive. Skriv, hvilken boligtype du ønsker at bytte til, hvor i landet boligen ca. skal ligge (kom gerne med flere områder eller ét større område) og en ca. kvm-størrelse på boligen eller antal værelser (er det en 1-værelses lejlighed eller et hus på minimum 150 kvm?).

Eksempel: ”Jeg søger et sommerhus nær Skagen og omegn. Sommerhuset skal minimum indeholde to soveværelser, ellers er der i udgangspunkt ikke et krav til boligens størrelse.”

Ønsker du flere boligtyper? Så skriv dem gerne!

Pas på med at stille for mange krav til bytteboligen, og vær gerne realistisk og open-minded – findes den perfekte bolig? 😉

Indsæt nye og præsentable billeder af din bolig

Billeder er noget af det allervigtigste, når det kommer til at bytte eller sælge din bolig. Det er her, du virkelig skal vise de andre brugere, at du har en bolig, de skal tjekke ud.

Vi anbefaler tre overordnede ting:

  • Tag nye billeder af din bolig, så de er så opdaterede som muligt. Om du tager billeder med din mobil eller et kamera er helt op til dig, så længe billederne ikke er slørede, men derimod skarpe og lyse.
  • Sørg for at gøre din bolig så præsentabel som mulig. Vi anbefaler, at der er nogenlunde ryddeligt, når du tager billederne.
  • Hellere for mange end for få billeder. Vi anbefaler dig at tage billeder af boligen udefra og billeder af så mange af boligens rum som muligt. Vi vil som minimum anbefale dig at have et billede af stuen, soveværelser, køkkenet, badeværelset og hvis haves: spisestue, have og altan/terrasse.


Vi ønsker dig en god boligjagt!